Hos Socialdemokraterne må man gerne være islamist

Den Korte Avis bragte i går en artikel om overborgmester Frank Jensen, der fratog løsgængeren Jaleh Tavakoli ordet midt i et indlæg under en budgetdebat i Københavns Borgerrepræsentation.

 

Årsagen var, at Tavakoli opfordrede Borgerrepræsentationen til ikke at fortsætte med den kommunale støtte til integrationsmedarbejder Khalid Al-Subaihi og hans projekt for børn og unge på Nørrebro, kaldet Nørrebronx.

 

Frank Jensen greb ind med bemærkningen: ”Jeg synes, de seneste tre minutter har været fuldstændig ved siden af skiven i forhold til at drøfte Københavns Kommunes budget.”

 

Videre sagde han: ”Hvis det fortsætter med at være angreb på en person, som ikke er til stede her i salen, så må jeg bede ordføreren om at gå ned.”

 

Som det fremgik af videooptagelsen fra mødet, blev denne irettesættelse afleveret i en særdeles brøsig og forarget tone, og det endte altså med, at Jaleh Tavakoli blev tvunget ned fra talerstolen.

 

Frank Jensen på afveje

Men det var Frank Jensen, der var ”fuldstændig ved siden af skiven” som ordstyrer.

 

Tavakoli leverede et absolut legitimt indlæg i en budgetdebat, idet hun på et konkret punkt kritiserede kommunens brug af skatteborgernes penge.

 

Hun førte en politisk debat, og det var helt hen i vejret at forbyde denne under henvisning til, at Al-Subaihi ikke selv var til stede.

 

Det ville svare til, at et folketingsmedlem blev forvist fra talerstolen, fordi han kritiserede finansministeren for at ødelægge dansk økonomi, uden at denne var til stede!

 

Tavakoli havde oven i købet en særdeles god sag.

 

Den kommunalt støttede Al-Subaihi er en højt profileret islamist. Han hylder de mennesker, der drager til Syrien som hellige krigere. To gange har han inviteret en rabiat imam til at holde tale for unge muslimer på Nørrebro.

 

Frank Jensen har absolut ingen ret til at være forarget og lukke munden på en politiker, der peger på disse forhold. Derimod kan man med største ret være forarget over en ledende socialdemokrat, der med den tyndest tænkelige begrundelse holder hånden over en berygtet islamist.

 

En islamistisk S-kandidat skifter navn

I samme udgave af Den Korte Avis kunne man læse om en socialdemokratisk kandidat til det kommende kommunevalg i Aarhus, som har somalisk baggrund. Mohamed Suleban, hedder han.

 

Han har tidligere (2007) kritiseret forfatteren Ayaan Hirsi Ali, der også har somalisk baggrund. Hun er kendt over hele verden for sin kritik af islamismen og sit kompromisløse forsvar for frihed og demokrati.

 

Men det huede ikke hendes unge landsmand, som hældte en ordentlig spand skidt ud over hende og hendes frihedselskende holdninger. Den daværende socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen, der havde mødtes med Ayaan Hirsi Ali, fik samme tur af Mohamed Suleban.

 

I 2009 blev selv samme Suleban så byrådskandidat opstillet af Socialdemokraterne. Partiet måtte dog lynhurtigt pille ham af listen igen, da hans hadefulde angreb på Hirsi Ali og hans islamistiske forhold til demokrati og frihed blev afsløret.

 

Men ved årets kommunalvalg er han igen dukket op på den socialdemokratiske liste. Det er dog ikke lige til at se, at det er ham, for partiet har nemlig sløret hans navn. Nu står han på listen som Mohamed S. Ali. Men også dette er kommet for dagens lys.

 

Som om det ikke var pinligt nok for Socialdemokraterne, er Mohamed Suleban alias Mohamed S. Ali nu blevet anklaget for eklatant valgfusk!

 

Send zionisterne på historiens losseplads

Dette er ikke de eneste eksempler på, at Socialdemokraterne plejer yderst betænkelig omgang med folk, der har islamistiske synspunkter.

 

Den Korte Avis afslørede eksempelvis i februar, at et socialdemokratisk byrådsmedlem i Brøndby, Youssef Khalil Idiab, ønskede Israel og alle ”zionister” sendt på ”historiens losseplads” – hvilket vel må betyde udraderet.

 

Den ene begrundelse

Hvordan kan det hæderkronede demokratiske Socialdemokrati løbe så meget fra sine principper, at man tager den slags personer til sig?

 

Jeg tror, at der er to begrundelser:

 

Den ene er, at Socialdemokraterne er blevet stærkt præget af den politiske korrekthed i de snakkende klasser, som mere og mere er blevet partiets vælgergrundlag.

 

Til denne korrekthed hører ofte, at man lukker øjne og ører for islamismen og dens baggrund. Det er jo den letteste måde at fastholde sine korrekte meninger på.

 

Når man så konfronteres med islamistiske synspunkter, gør man, hvad man kan, for at slå dem hen og forhindre en reel debat af dem – som Frank Jensen, der smed Jaleh Tavakoli ned fra talerstolen.

 

Den anden begrundelse

Den anden grund til Socialdemokraternes forstående omgang med islamister er anderledes kontant: Det handler om stemmer.

 

Folk som Mohamed Suleban og Youssef Khalil Idiab kan trække mange muslimske stemmer til Socialdemokraterne ved kommunevalgene. Derfor vil man meget nødig skille sig af med dem.

 

Den samme grund kunne tænkes at ligge bag, at Frank Jensen i København optræder som beskytter for en indflydelsesrig muslim som Khalid Al-Subaihi.

 

Det er min fortolkning. En ting fremgår i hvert fald af de nævnte eksempler:

 

Hos Socialdemokraterne må man gerne være islamist.

Læs den originale artikel her: Source link