“Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”



Mikael Jalving: “Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”


Jeg har blogget om sagen, men citaterne hører hjemme i det evige arkiv. Den gode Mikael Jalving sætter ord på – Kognitiv dissonans på Østerbro, Aalborg Universitet, i Dansk Erhverv, LG Insight og andre fine steder.

“Mød Connie Gripping, hun er konsulent og partner i LG Insight, som interviewede nyligt ankomne asylansøgere for seks danske kommuner: ‘Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge.’

Det er kun to år siden. Flygtninge og asylansøgere var det nye sort, borgmestre, sagsbehandlere, konsulenter, psykologer, minoritetseksperter og andre akademikere stod i kø for at smadre deres lokalmiljø, for der var penge, status og karrieremuligheder i sagen – medmenneskelighedssagen…

‘Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde’, strålede Connie Gripping. …

Vi var i virkeligheden heldige at kunne modtage sådanne menneskelige ressourcer, lød det fra management- og indvandringsindustrien, suppleret af bl.a. Manu Sareen, daværende integrationsminister, Stine Bosse, oraklet fra Østrebro, Henning Jørgensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, og politikerne klappede i deres små, fedtede hænder…

Marianne Jensen, der er forstander ved sprogcentret Lærdansk i Aarhus, kan udmærket huske, at der blev talt højt og flot om de højtuddannede syrere, men tilføjer: ‘Vi undrede os, for det var sådan set ikke det, vi så, når de kom her’.

Mainstreamjournalister fandt det åbenbart irrelevant at spørge ude i den sociale virkelighed, de foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder

En socialpsykolog ville nok sige, at de og vi lever fint med vores kognitive dissonans. Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste.”

Anne sophia Hermandsen har flere citater.

“Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.” (Manu Sareen, daværende integrationsminister, Jyllands-Posten, 8. november 2014)

“Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere. Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.” (Professor Henning Jørgensen, Berlingske, 6. november 2015)

“Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” (Professor Henning Jørgensen, Magisterbladet, 25. februar 2016)


The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/84030/trackback

RSS feed for comments on this post.

Læs den originale artikel her: Source link