12.08.2017 Er Mette Frederiksen blevet realist? Har lederen af Danmarks største parti erkendt, at islam er en ideologi, som står i direkte opposition til demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder?

Jeg vil gerne tro, at den socialdemokratiske formands melding om, at hun vil tage statstilskuddet fra muslimske friskoler, skyldes, at hun er nået til denne fornuftige erkendelse.

For i så fald er vi kommet et rigtig stort skridt fremad.

Vi er mange, der i mange år har påvist, hvordan islam og demokrati ikke går sammen. At når islam får lov til at fylde mere, bliver der mindre plads til demokratiet i et samfund.

Jeg og Nye Borgerlige har fra første fløjt argumenteret for, at skoler, der baserer sig på islamiske værdier, ikke skal have penge fra det offentlige. Netop fordi de modarbejder de værdier, vores samfund bygger på.

Der står i friskoleloven at ”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”.

Hvis skolen ikke lever op til lovens ord, er den ikke berettiget til tilskud.

Islamiske værdier er antidemokratiske. Islamiske værdier har intet at gøre med folkestyre. Tværtimod handler islam om at sætte religiøse love øverst og kræve at folket følger dem, og ikke deres egen vilje.

Frihedsrettighederne til at skrive, tegne, sige og male, hvad man vil og kritisere det, man ikke bryder sig om, kan ikke forenes med islams billedforbud og krænkelseskultur, hvor gudsfornægtelse og religionskritik mødes af fordømmelse og sanktioner.

Islam er i sit hele væsen patriarkalsk og levner ikke kvinder plads som ligeværdige hverken i familien eller i samfundet. Islamiske værdier handler derimod om social kontrol, udstødelse og tvang.

Skoler der baserer sig på islamiske værdier kan derfor i sagens natur ikke leve op til lovens krav, og de kan følgelig heller ikke modtage statstilskud.

Hvis Mette Frederiksen har erkendt, at det er sådan det hænger sammen, er hun på kort tid blevet klogere end de andre partiledere, som har mødt hendes forslag om at lukke de muslimske friskoler med anklager om grundlovsbrud og diskrimination.

Det kan aldrig være diskrimination at undlade at give tilskud til en skole, der modarbejder samfundets bærende principper.

Det kan aldrig være i modstrid med Grundloven at undlade at finansiere udbredelsen af en ideologi, der ønsker at erstatte Grundloven med Sharia.

Det er så ulogisk, at det gør ondt i tarmene at høre på de postulater fra velmenende menneskerettighedsforkæmpere og diverse ureflekterede politikere.

Bolden ligger nu hos regeringen. Er der mod til at tage Mette Frederiksen på ordet og fjerne tilskuddet til de muslimske friskoler?

Jeg tvivler.

 

Pernille

Læs den originale artikel her: Source link

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Kontakt os

Der er ingen på kontoret lige nu. Men send en mail og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Sending

©2017 Dengule.dk - Værtens bedste nyheder fra ind og udland

Log in with your credentials

Forgot your details?