Stor aktion mod rockerklub

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har gennem længere tid lagt et massivt pres mod personkredsen omkring Mongols og Satudarah på Lolland-Falster.

Årsagen er den verserende konflikt, hvor politiet har registreret flere alvorlige hændelser med anvendelse af våben, knive og brandanslag. Konflikten drejer sig i høj grad om kontrollen over det kriminelle marked.

– Indtil nu har politiet som et resultat af vores pres fængslet 14 personer fra begge rockerklubber. De 4 har fået dom, mens 10 stadig sidder varetægtsfængslet. Ud over fængslingerne har politiet beslaglagt en række våben, knive, køller og narkotika, siger politiinspektør Kim Kliver.

Her til formiddag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med rettens godkendelse iværksat ransagning af Satudarahs klubhus i Maribo. Ved politiets ankomst traf blev der truffet 4 personer fra rockerklubben, og de er pt. anholdt mens ransagningen pågår.

Politiet forventer, at ransagningen vil fortsætte i de kommende timer.

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Læs den originale artikel her: Source link