Tre udlændinge voldtog 19-årig kvinde – Intet på DR.dk, udover lidt ideologisk brandslukning



Aalborg: Tre udlændinge voldtog 19-årig kvinde – Intet på DR.dk, udover lidt ideologisk brandslukning


Forleden faldt der dom i sag om gruppevoldtægt i England. BBC fortæller, at tre af de dømte – der alle fik fjorten års fængsel, er Shershah Muslimyar, Rafiullah Hamidy og Tamin Rahmani på henholdsvis 21, 24 og 38 år.

I dag kan Nordjyske fortælle, at tre udlændinge på 19, 23 og 24 år, netop er blevet kendt skyldig i gruppevoldtægt mod en 19-årig kvinde. To af mændene fik fire års fængsel, den tredje 4,5 års fængsel – alle blev udvist for bestandigt. Sagen er anket, formentligt på grund af udvisningsdommen.

På DR.dk er der ingen omtale af Aalborg-sagen, men hvis man scroller gennem historier om en lukket gruppe på Facebook, dukker deren relateret historie op. Der er kommet flere ‘anmeldelser, sigtelser og domme for voldtægt’, fortælles det, hvorefter der sluttes: “Samtidig tyder intet på, at der bliver begået flere voldtægter end tidligere.” Konkret gruppevoldtægt begået af udlændinge, nej. Ideologisk brandslukning, ja.

Fra Nordjyske – Tre kendt skyldige i gruppevoldtægt.

“… anklagemyndigheden har tidligere fortalt til NORDJYSKE, at den 19-årige kvinde har forklaret, hun fulgte med en mand op på værelset for at sove. Hun vågnede ved, at tre mænd begyndte at tage tøjet af hende og efterfølgende voldtog hende.

– Retten fandt det som en skærpende omstændighed, at voldtægten blev begået i forening, at det skete over længere tid, og at det skete under trusler om vold, siger Janni Nørgaard.”

(DR Online, 8. september 2017)


The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/87417/trackback

RSS feed for comments on this post.

Læs den originale artikel her: Source link